Formål og krav – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Formål og krav

Formål og krav

Bibliografiske referencer (litteraturhenvisninger) skal altid findes i tekster, der bygger på andres arbejde. Dette gælder, hvad enten det er meninger, vurderinger, talmateriale, modeller, resultater eller konklusioner.

Der er to hovedformål med udarbejdelse af referencer:

  • De skal yde dokumentation for teksten.  Dels forankres ens egen tekst på den måde i andres arbejde/tidligere forskning  dels er det er muligt at identificere, hvad der er resultat af egen tankevirksomhed, og hvad der stammer fra andre kilder.
  • De skal sikre mulighed for identifikation og genfinding af de anvendte kilder.


Krav til dokumentation

Den omhyggelige og bevidste brug af centrale og pålidelige kilder kendetegner et godt videnskabeligt arbejde. Det er de færreste, der modtager åbenbaringer; de fleste videnskabelige arbejder bygger på en lang kæde af påvirkninger og inspirationer fra andre. Ny viden bliver til ved at forskere billedligt står på skuldrene af hinanden og trækker på hinandens viden, undersøgelser og erfaringer.

Det er uærligt ikke at give sine kilder den kredit, de fortjener. Desuden skal man dokumentere sine synspunkter, og hvis disse stammer fra andre, skal det klart fremgå. Læseren skal kunne vurdere, om det pågældende arbejde bygger på et gyldigt grundlag, eller om vigtig information mangler. Denne vurdering kan kun foretages, hvis der er redegjort for brug af kilder i form af referencer. Der er tale om en balanceakt på flere punkter: hvis man citerer andre i meget stort omfang i forhold til ens egne resultater, analyse og diskussion, kommer produktet til at savne originalitet; hvis man undlader at gøre det, bliver det subjektivt og udokumenteret og dermed uvidenskabeligt.

Det er snyderi ikke at angive sine kilder! Plagiering og dermed snyd kan i værste tilfælde resultere i bortvisning fra uddannelsen!

For folk, der ikke er trænede i videnskabelig publicering kan det være svært at vurdere, hvor langt dokumentationskravet går. Skal man også dokumentere det, vi alle sammen ved? Tommelfingerreglen er, at når en viden er helt ukontroversiel og udgør en del af det fælles grundlag, som alle i professionen deler, f.eks. at Newton er tyngdelovens fader eller Hitler skrev ’Mein Kampf’, behøver man ikke at føre sandhedsbevis for det; men ellers gælder det at man hellere skal anvende én reference for meget end én for lidt.

Set ud fra den enkelte forfatters synspunkt kan der være mange grunde til at citere andres arbejde. Nogle af disse grunde har karakter af videnskabelige uvaner: "name-dropping", at man refererer andre i bundter som dokumentation for synspunkter, der ikke er centrale i ens værk, er nok den værste. Bibliografiske referencer handler om dokumentation og genfinding, ikke om udstilling af egen belæsthed. En anden uvane kan findes i forholdet til ens egne tidligere publikationer. Her gælder det, at man skal citere eget tidligere arbejde, hvis man anvender/genbruger det. Ellers kaldes det for selv-plagiering. Omvendt skal man ikke citerer sig selv i for høj grad, hvis der ikke er anden grund end at promovere sig selv.

Krav til fysisk udformning

For at de bibliografiske referencer skal opfylde deres formål må der stilles en række krav til deres udformning:

  • de skal rumme de bibliografiske elementer, der er tilstrækkelige til entydig identifikation og genfinding af dokumentet.
  • referencerne skal forekomme umiddelbart forståelige, dvs. at de enkelte elementer skal forekomme i en logisk rækkefølge og afspejle elementernes vigtighed som indgange i en genfindingsproces.
  • de skal udarbejdes konsekvent! Der findes et utal af måder at udarbejde referencer på, men det er vigtigt at alle referencer i en litteraturliste er udarbejdet efter samme standard. For at sikre denne konsekvens er det vigtigt, at man så tidligt i arbejdsprocessen som muligt bestemmer sig for en standard og udarbejder eksempler på de enkelte publikationsformer (bøger, afsnit i bøger, tidsskriftartikler, internetdokumenter etc.). Man bør også nedfælde sine beslutninger med hensyn til standardiserede udtryk, forkortelser og lign.

Konsekvens er det vigtigste!