Aktuelle ph.d.-projekter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Ph.d. > Aktuelle ph.d.-projekter

Aktuelle ph.d.-projekter

Her kan du læse om de igangværende ph.d.-projekter på Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Andersen, Jesper Steen

Projekttitel: Automatisk analyse af store mængder musik

Projektstart: 1. januar 2014

Hovedvejleder: Jack Andersen

Bivejleder: Morten Michelsen



Music information retrieval (MIR) er et felt, der udvikler automatiske metoder til at analysere og identificere lyd og musik. Det er fx MIR-teknologi, der er bag apps, som ud fra input fra telefonens mikrofon kan fortælle dig kunstner og titel, på den musik der spiller. Ligesom MIR-teknologi er i stand til automatisk at udtrække features ud af musik, såsom tempo og taktart, klang, tonalt indhold.

MIR-teknologier kan potentielt skabe data om langt større mængder musik, end man har kunnet manuelt. Min opgave er at undersøge, om musikvidenskaben kan drage nytte af MIR til at foretage analyser af store mængder musik. Fx vil digitale metoder kunne hjælpe til enten at forstærke eller sætte spørgsmålstegn ved de eksisterende teorier om musik, vi har i dag. Og de vil kunne undersøge musik på andre måder og i langt større mængder musik, end vi gør i dag og derved finde nye mønstre. Men dette er ikke uproblematisk.

Jeg vil analysere to cases inden for musikudvælgelse. Dels vil jeg automatisk analysere en række DJ-sets af professionelle DJ’er. Og dels vil jeg udnytte, at over 1 million timers dansk radio er blevet digitaliseret i forskningsprojektet LARM, i min undersøgelse af hvad MIR-analyser af musikken på P3 i perioden 1990-2011 kan fortælle om udviklingen i P3s musikvalg.

Mit forskningsprojektet er en del af Cosound (www.cosound.dk), som har hovedsæde på DTU, som har som ét af deres mål at give musikforskere og -studerende lettere adgang til MIR- teknologier, end de har i dag.

Nicolaisen, Maria

Projekttitel: Digital Textuality

Projektstart: 1. maj 2014

Hovedvejleder: Professor Niels Ole Finnemann, IVA

Bivejleder: Per Frederik Vilhelm Hasle, professor, direktør

 

Tekstuelle teknologier har haft stor indvirkning på humanvidenskabens opståen, tilstand og udvikling – både som redskab for vidensproduktion, -distribution og -tilegnelse. Siden skriftens indførelse har teksten formet og ændret måden, vi lærer og tænker. Ydre manifestationer af indre tanker har dannet grundlag for kritisk refleksion og kollektiv hukommelse og må derfor siges at være afgørende for humanvidenskabens udformning.

Ydermere vidner anerkendte institutioner såsom biblioteker, boghandler og dagbladsredaktioner om, hvilken prominent plads tekst har for og i det moderne samfund.

Tekstens rolle er under forandring. De digitale mediers indtog har udfordret den trykte teksts dominans som vidensfartøj, samtidig med at de har tilføjet og blotlagt tidligere skjulte egenskaber ved tekst.

Ph.d.-projektet vil undersøge skiftet fra print til digital teknologi, og vise hvordan spændingsfeltet imellem teknologier er med til at afdække medie- og tekstspecifikke karakteristika. Projektet vil tage udgangspunkt i moderne tekstteori og vil i nogen grad trække på indsigter i forbindelse med textmining og markup.

Projektet vil yde et bidrag til feltet Digital Humanities ved at diskutere muligheder og problemer i forbindelse med mekanisering af sprog og i sidste ende tilbyde en rekonceptualisering af det klassiske tekstbegreb i lyset af digitaliseringen.

Engström, Lisa

Projekttitel: Bibliotek minus bibliotekarier, vad blir det? - En jämförande användarstudie mellan obemannade folkbibliotek i Danmark och Sverige

Projektstart: 1.2.2016

Hovedvejleder: Henrik Jochumsen

Bivejleder: Carl Gustav Johanssen

Att använda olika typer av självservice är idag vardag för många i Västeuropa. Vi beställer konsertbiljetter på internet, tar ut pengar i bankomaten och bokar vår resa via resebolagets webbsida. Digitaliseringen har bidragit till att möjliggöra den här typen av självservice och vi förväntas vara delaktiga i det digitala samhället.

Även folkbibliotek har allt fler inslag av självservice och digitala tjänster. Dessa tjänster är en integrerad del av bibliotekets verksamhet, men de möjliggör också att biblioteket under vissa tider inte är bemannat med bibliotekarier. Allt fler bibliotek i Danmark och Sverige är obemannade under delar av öppettiden. I Danmark benämns dessa bibliotek ofta som ”åbne biblioteker” eller ”selvbetjente biblioteker” medan de i Sverige exempelvis kallas för ”meröppna bibliotek”. Under den obemannade tiden kan användarna själva ta sig in i biblioteket och med hjälp av självservice ta del av bibliotekets tjänster. Detta är en betydelsefull förändring eftersom tillgängliga bibliotekarier är intimt förknippade med biblioteksverksamheten och med föreställningar av denna.

Syftet med min avhandling är att undersöka hur implementeringen av obemannade öppettider på folkbibliotek påverkar användarnas position i biblioteket. Jag vill få större kunskap och förståelse för användares upplevelser och tolkningar av det obemannade biblioteket. Vilka förväntningar har användare på obemannade bibliotek? Innebär de obemannade öppettiderna att biblioteket blir mer tillgängligt för användarna? Vad gör användarna i det obemannade biblioteket? Intervjuer med användare och observationer på obemannade folkbibliotek i Danmark och Sverige kommer utgöra ett underlag för att diskutera dessa och andra relaterade frågor.

Implementeringen av obemannade öppettider kan sättas i relation till den nämnda teknologiska utvecklingen, men politiska och sociala förändringar är också betydelsefulla. Över tid har utlåningstalen på många bibliotek sjunkit och biblioteksfilialer i Danmark och Sverige har tvingats stänga. Detta har föranlett en diskussion om folkbibliotekets roll och uppgifter. Samtidigt har New Public Management fått genomslag i kulturpolitiken och biblioteksverksamhet ges mål som att främja utbildning eller erbjuda upplevelser som syftar till tillväxt. Denna utveckling avspeglas också i, och formas av, policydokument. Jag kommer därför att göra diskursanalyser av relevanta policydokument i Sverige och Danmark och tolka dem i relation till användarnas upplevelser och erfarenheter.

De obemannade biblioteken i Danmark och Sverige fungerar på liknande sätt, men det finns också skillnader mellan länderna. Den jämförande ansatsen i min studie hjälper till att synliggöra skillnader och specifika tekniker, diskurser och praktiker i respektive land, samtidigt som likheter och gemensamma drag kan framträda.

Eva Pina Myrczik

Projekttitel: Digital museumsformidling i Danmark: En kritisk evaluering af implementering, affordance og impact 

Projektstart: 1. august 2016

Hovedvejleder: professor Hans Dam Christensen

Bivejleder: Lektor Casper Hvenegaard Rasmussen

Båret frem af digitale teknologiers udvikling, kulturpolitiske krav, offentlige projektmidler og offentlig-private samarbejder, har museernes digitale formidling udviklet sig hurtigt over knap tre årtier. I stigende grad er det sket med en stærk tro på de digitale mediers muligheder for at formidle oplevelse og oplysning med afsæt i brugerne, som resulterede i mange nye digitale projekter. Men indtil nu eksisterer der ikke nogen generel indsamling og evaluering af alle disse erfaringer. Projektets forskningsspørgsmål lyder: På hvilke måder fremmer digitaliseret museumsformidling brugerinddragelse, brugeroplevelse og videndeling? Datagrundlaget er hovedsageligt kvantitativt og skabes via en landsdækkende survey blandt modtagere af Kulturministeriets tilskudsordninger og private fondstildelinger. Analysen kontekstualiseres i forhold til eksisterende brugerundersøgelser, resultatkontrakter, kulturpolitiske udredninger og uddybende kvalitative interviews med udvalgte aktører. Ph.d.- projektet er en del af det nationale forsknings- og udviklingsprojekt om innovativ og digital museumsformidling, ”Vores Museum”.

Susanne Krogh Jensen

Projekttitel: Generalist eller Specialist – en undersøgelse af museumsprofessionens udvikling fra 1958 til i dag med særligt fokus på forventningerne til de museumsprofessionelles kompetencer.

Projektstart: 1. september 2016

Hovedvejleder: Professor Hans Dam Christensen

Bivejleder: Lektor Line Hjorth Christensen, INSS

Siden den første lov om kulturhistoriske lokalmuseer blev vedtaget i 1958 har museerne i Danmark oplevet en professionalisering på en lang række områder. Skiftende opfattelser af museernes institutionelle rolle og opgaver i velfærdssamfundet har ført til ændringer i museumsmedarbejdernes arbejde og forventningerne til deres kompetencer. Disse ændringer afspejler således en række af de forløbende debatter i forhold til museet som institution – ikke mindst debatten om forholdet mellem oplysning og oplevelse i museernes arbejde.

I mit projekt analyserer jeg museumsarbejdets udvikling fra 1958 til i dag på baggrund af de opstillede rammer i lovgivning og tilhørende regelsæt, de udbudte uddannelsesmæssige muligheder, samt museernes organisatoriske udvikling i form af den strategiske og praktiske udfyldelse af de skiftende rammer. Formålet er at karakterisere og diskutere museumsprofessionens eller –professionernes udvikling som udtryk for museernes placering som kulturelle samfundsinstitutioner og dermed give et historisk perspektiv til samtidige debatter om museer og museumsformidling. Projektet er en del af det nationale forsknings- og udviklingsprojekt om museumsformidling, ”Vores Museum”.