Aktuelle ph.d.-projekter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Ph.d. > Aktuelle ph.d.-projekter

Aktuelle ph.d.-projekter

Her kan du læse om de igangværende ph.d.-projekter på Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Andersen, Jesper Steen

Projekttitel: Automatisk analyse af store mængder musik

Projektstart: 1. januar 2014

Hovedvejleder: Lektor Jack Andersen, IVA

Bivejleder: Morten Michelsen, IKK



Music information retrieval (MIR) er et felt, der udvikler automatiske metoder til at analysere og identificere lyd og musik. Det er fx MIR-teknologi, der er bag apps, som ud fra input fra telefonens mikrofon kan fortælle dig kunstner og titel, på den musik der spiller. Ligesom MIR-teknologi er i stand til automatisk at udtrække features ud af musik, såsom tempo og taktart, klang, tonalt indhold.

MIR-teknologier kan potentielt skabe data om langt større mængder musik, end man har kunnet manuelt. Min opgave er at undersøge, om musikvidenskaben kan drage nytte af MIR til at foretage analyser af store mængder musik. Fx vil digitale metoder kunne hjælpe til enten at forstærke eller sætte spørgsmålstegn ved de eksisterende teorier om musik, vi har i dag. Og de vil kunne undersøge musik på andre måder og i langt større mængder musik, end vi gør i dag og derved finde nye mønstre. Men dette er ikke uproblematisk.

Jeg vil analysere to cases inden for musikudvælgelse. Dels vil jeg automatisk analysere en række DJ-sets af professionelle DJ’er. Og dels vil jeg udnytte, at over 1 million timers dansk radio er blevet digitaliseret i forskningsprojektet LARM, i min undersøgelse af hvad MIR-analyser af musikken på P3 i perioden 1990-2011 kan fortælle om udviklingen i P3s musikvalg.

Mit forskningsprojektet er en del af Cosound (www.cosound.dk), som har hovedsæde på DTU, som har som ét af deres mål at give musikforskere og -studerende lettere adgang til MIR- teknologier, end de har i dag.

Nicolaisen, Maria

Projekttitel: Digital Textuality

Projektstart: 1. maj 2014

Hovedvejleder: Professor Niels Ole Finnemann, IVA

Bivejleder: Per Frederik Vilhelm Hasle, professor, direktør, IVA

 

Tekstuelle teknologier har haft stor indvirkning på humanvidenskabens opståen, tilstand og udvikling – både som redskab for vidensproduktion, -distribution og -tilegnelse. Siden skriftens indførelse har teksten formet og ændret måden, vi lærer og tænker. Ydre manifestationer af indre tanker har dannet grundlag for kritisk refleksion og kollektiv hukommelse og må derfor siges at være afgørende for humanvidenskabens udformning.

Ydermere vidner anerkendte institutioner såsom biblioteker, boghandler og dagbladsredaktioner om, hvilken prominent plads tekst har for og i det moderne samfund.

Tekstens rolle er under forandring. De digitale mediers indtog har udfordret den trykte teksts dominans som vidensfartøj, samtidig med at de har tilføjet og blotlagt tidligere skjulte egenskaber ved tekst.

Ph.d.-projektet vil undersøge skiftet fra print til digital teknologi, og vise hvordan spændingsfeltet imellem teknologier er med til at afdække medie- og tekstspecifikke karakteristika. Projektet vil tage udgangspunkt i moderne tekstteori og vil i nogen grad trække på indsigter i forbindelse med textmining og markup.

Projektet vil yde et bidrag til feltet Digital Humanities ved at diskutere muligheder og problemer i forbindelse med mekanisering af sprog og i sidste ende tilbyde en rekonceptualisering af det klassiske tekstbegreb i lyset af digitaliseringen.

Engström, Lisa

Projekttitel: Bibliotek minus bibliotekarier, vad blir det? – Hur användare manövrerar i obemannade folkbibliotek i Danmark och Sverige

Projektstart: 1. februar 2016

Hovedvejleder: Lektor Henrik Jochumsen, IVA

Bivejleder: Lektor Nanna Kann-Rasmussen, IVA

Att använda olika typer av självservice är idag vardag för många i Västeuropa. Vi beställer konsertbiljetter på internet, tar ut pengar i bankomaten och bokar vår resa via resebolagets webbsida. Digitaliseringen har bidragit till att möjliggöra den här typen av självservice och vi förväntas vara delaktiga och styra oss själva.

Även folkbibliotek har allt fler inslag av självservice och allt fler är folkbibliotek i Danmark och Sverige är obemannade under delar av öppettiden. I Danmark benämns dessa bibliotek exempelvis ”åbne biblioteker” eller ”selvbetjente biblioteker” medan de i Sverige ofta kallas för ”meröppna bibliotek”. Under den obemannade tiden kan användarna själva ta sig in i biblioteket och med hjälp av självservice ta del av bibliotekets tjänster. Detta är en betydelsefull förändring eftersom tillgängliga bibliotekarier är intimt förknippade med bibliotekens verksamhet och identitet.

Jag menar att de obemannade öppettiderna och de ökade inslagen av självservice på bibliotek är en del av en större trend mot självförvaltning i samhället. Exempelvis uppmanas vi i allt fler affärer att själva scanna av varorna vi ska köpa och på flygplatsen kan vi checka in själva. Detta imperativ att självförvalta är förbundet med tekniker för självstyrning genom vilka vi uppmanas att ta ansvar för vår hälsa, vår utbildning och vår lycka genom att aktivt göra vissa val. Med andra ord styrs vi i dagens samhälle i stor utsträckning genom att vi uppmanas att själva agera och styra vårt uppförande.

Syftet med min avhandling är att undersöka hur styrning praktiseras i bibliotek med obemannade tider och hur detta relaterar till ett imperativ att självförvalta. I utforskandet av styrningen tar jag utgångspunkt i användarna och fokuserar på deras föreställningar om, erfarenheter av, samt praktiker i, biblioteksrummet, både under obemannade och bemannade öppettider. Undersökningen bidrar till en djupare förståelse för bibliotekets roll – och möjliga roller – i samtiden, men jag hävdar också att analysen bidrar till ökad kunskap om centrala styrningsprocesser i samhället. Genom att studera hur självförvaltning tar sig uttryck i en specifik kontext – i bibliotek – öppnar jag nämligen upp för en större förståelse för styrningsrationaliteten som präglar samtiden och för imperativet att självförvalta.

Utifrån ovanstående syfte reser jag följande forskningsfrågor: Hur styr användarna sig i biblioteket och hur blir de styrda? Hur relaterar användarnas styrning i biblioteket till ett större sammanhang av självförvaltning i samhället?

För att utforska ovan nämnda frågeställningar har jag intervjuat användare och genomfört observationer på fyra folkbibliotek, två i Danmark och två i Sverige. Jag gör också diskursanalyser av relevanta policydokument som rör biblioteksverksamheten i Sverige och Danmark och tolkar dem i relation till användarnas upplevelser och erfarenheter.

Eva Pina Myrczik

Projekttitel: Digital museumsformidling i Danmark: En kritisk evaluering af implementering, affordance og impact 

Projektstart: 1. august 2016

Hovedvejleder: Professor Hans Dam Christensen, IVA

Bivejleder: Lektor Casper Hvenegaard Rasmussen, IVA

Båret frem af digitale teknologiers udvikling, kulturpolitiske krav, offentlige projektmidler og offentlig-private samarbejder, har museernes digitale formidling udviklet sig hurtigt over knap tre årtier. I stigende grad er det sket med en stærk tro på de digitale mediers muligheder for at formidle oplevelse og oplysning med afsæt i brugerne, som resulterede i mange nye digitale projekter. Men indtil nu eksisterer der ikke nogen generel indsamling og evaluering af alle disse erfaringer. Projektets forskningsspørgsmål lyder: På hvilke måder fremmer digitaliseret museumsformidling brugerinddragelse, brugeroplevelse og videndeling? Datagrundlaget er hovedsageligt kvantitativt og skabes via en landsdækkende survey blandt modtagere af Kulturministeriets tilskudsordninger og private fondstildelinger. Analysen kontekstualiseres i forhold til eksisterende brugerundersøgelser, resultatkontrakter, kulturpolitiske udredninger og uddybende kvalitative interviews med udvalgte aktører. Ph.d.- projektet er en del af det nationale forsknings- og udviklingsprojekt om innovativ og digital museumsformidling, ”Vores Museum”.

Susanne Krogh Jensen

Projekttitel: Generalist eller Specialist – en undersøgelse af museumsprofessionens udvikling fra 1958 til i dag med særligt fokus på forventningerne til de museumsprofessionelles kompetencer.

Projektstart: 1. september 2016

Hovedvejleder: Professor Hans Dam Christensen, IVA

Bivejleder: Lektor Line Hjorth Christensen, INSS

Siden den første lov om kulturhistoriske lokalmuseer blev vedtaget i 1958 har museerne i Danmark oplevet en professionalisering på en lang række områder. Skiftende opfattelser af museernes institutionelle rolle og opgaver i velfærdssamfundet har ført til ændringer i museumsmedarbejdernes arbejde og forventningerne til deres kompetencer. Disse ændringer afspejler således en række af de forløbende debatter i forhold til museet som institution – ikke mindst debatten om forholdet mellem oplysning og oplevelse i museernes arbejde.

I mit projekt analyserer jeg museumsarbejdets udvikling fra 1958 til i dag på baggrund af de opstillede rammer i lovgivning og tilhørende regelsæt, de udbudte uddannelsesmæssige muligheder, samt museernes organisatoriske udvikling i form af den strategiske og praktiske udfyldelse af de skiftende rammer. Formålet er at karakterisere og diskutere museumsprofessionens eller –professionernes udvikling som udtryk for museernes placering som kulturelle samfundsinstitutioner og dermed give et historisk perspektiv til samtidige debatter om museer og museumsformidling. Projektet er en del af det nationale forsknings- og udviklingsprojekt om museumsformidling, ”Vores Museum”.

Yu-Tzu Lin

Projekttitel: Hvordan skal Service Design-dokumentation fremstå? En undersøgelse af Service Design-dokumentation i praksis.

Projektstart: 1. februar 2017

Hovedvejleder: Professor Morten Hertzum, IVA

Efterhånden som IT-teknologien udvikler sig, og økonomien i mange lander skifter fra produktions- til serviceøkonomi, bliver behovet for at designe innovative services i stigende anerkendt. Design af services er udfordrende, da det kræver en holistisk tilgang, co-creation med interessenterne og samarbejde i tværfaglige teams. Med disse krav bliver mængden af tilgængelig information genereret i et service design-projekt ofte unødigt omfattende.

Dokumentation kan understøtte at fastholde design-rationale, kommunikation såvel som refleksion. Imidlertid er der forskel på, hvorledes praktikerne på forskellige områder værdsætter dokumentation. F.eks. i Scrum-softwareudvikling bliver dokumention anset for væsentligt, men alligevel er der kun sparsom dokumentation til rådighed. Derimod stiller forskere i sundhedsindustrien spørgsmålstegn ved at have store mængder af information. Inden for service design findes der forskning, der argumenterer for dokumentation, og som opfordrer forskere til diskutere dette spørsgmål.

Nærværende ph.d.-forskningsprojekt diskuterer potentialet i dokumentation inden for service design ved at undersøge designeres informationsbehov, dokumentationsadfærd og relationen mellem disse to faktorer. Studiet vil inkludere kvalitative forskningsmetoder og dybdegående interviews, ligesom der vil blive gennemført feltstudier.

Mia Mathiasson

Projekttitel: Folkebibliotekernes rolle i en digital tid: arrangementer, deltagelseskultur og demokrati

Projektstart: 15. februar 2017

Hovedvejleder: Lektor Henrik Jochumsen, IVA

Bivejleder: Lektor Casper Hvenegaard Rasmussen, IVA

I dag tilbyder de danske folkebiblioteker meget mere end adgang til bøger og andre materialer – som en slags kulturhuse arrangerer og faciliterer folkebibliotekerne en bred vifte af arrangementer og events. Både antal og diversitet af arrangementerne er hastigt øget de seneste år, og betegnelsen rummer nu alt fra litteratursaloner, politiske debataftener og dokumentarfilmvisninger til workshops for både børn og voksne. Hvad betyder denne udvikling mod flere – og i stigende grad brugerinddragende – arrangementer? Og hvilken rolle spiller digitalisering og demokrati i relation hertil?

Mit ph.d.-projekt er en del af det internationale forskningsprojekt The ALM-Field, Digitalization, and the Public Sphere (ALMPUB), der undersøger og stiller spørgsmål ved digitaliseringens indflydelse på arkivernes, bibliotekernes og museernes (ABM-institutionernes) rolle og funktion i samfundet i dag. ALMPUB-projektet udspringer af et norsk forskningsmiljø og relaterer til den norske grundlovs paragraf 100, der pålægger staten at skabe rammerne for 'en åben og oplyst offentlig samtale', samt til den norske bibliotekslov fra 2014, der beskriver biblioteket som 'et offentligt rum for debat'.

Selv om folkebibliotekerne i Danmark ikke er pålagt samme lovkrav som i Norge, kan det stigende antal arrangementer ses som en udvikling i retning af mødested og debat-arena i (lokal)samfundet. Aktuelle debatter om kulturinstitutionernes sociale rolle og ansvar i samfundet understøtter denne udvikling.

Med fokus på folkebibliotekernes arrangementer vil jeg undersøge, hvordan digitaliseringen har påvirket folkebibliotekernes sociale og kulturelle rolle og funktion i samfundet og deres relation til offentligheden. Således spørger jeg: Hvad karakteriserer arrangementerne på landets folkebiblioteker? Hvordan har disse udviklet sig i forhold til brugerinddragelse, deltagelseskultur og demokrati? Med afsæt i disse spørgsmål vil jeg analysere, hvordan udviklingen af folkebibliotekernes arrangementer afspejler samfundets digitalisering. Betydningen af denne udvikling diskuteres i forhold til folkebibliotekernes relation til offentligheden, og resultaterne sammenholdes med inter-sektorale og internationale eksempler, der bidrager med nye perspektiver på ABM-institutionernes demokratiske potentialer i en digital tid.

Med projektet ønsker jeg at bidrage med ny viden om folkebibliotekernes arrangementer, deres karakteristika og udvikling samt deres betydning for folkebibliotekernes sociale og kulturelle rolle og funktion i samfundet i dag.