Virker det? Kun hvis der er evidens for det – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Nyheder > Virker det? Kun hvis d...

26. november 2013

Virker det? Kun hvis der er evidens for det

Forskning

Ny lærebog fra forskere på IVA undersøger, hvordan man producerer evidens i samfundet og skaber videnskabelig dokumentation for, at offentlige indsatser faktisk virker.

Evidens og uddannelse

"Vi har valgt at skrive en lærebog, der går helt ind i maskinrummet og beskriver evidens fra a til z", fortæller Carl Gustav Johannsen, der har skrevet og redigeret lærebogen sammen med Niels Ole Pors.

"Ordet evidens skal i denne sammenhæng forstås i en helt bestemt betydning, nemlig som evidens for konkrete tiltag og indsatser i den offentlige sektor. Og formålet med at producere evidens er at give især beslutningstagerne dokumentation for, om noget virker eller ikke virker."

Det er især inden for den medicinske sektor, man arbejder med evidens. Med den nye lærebog er det første gang, der bliver arbejdet systematisk med området i relation til uddannelsessektoren, særligt i relation til folkeskoler, biblioteker og socialrådgivere. Arbejdet har været et mønstereksempel på et frugtbart samarbejde på tværs af brancher med partnere som SFI Campbell (Socialforskningsinstituttet) og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet.

Evidens rokker ved bestående holdninger

"Vi har kaldt bogen evidens og systematiske reviews, for det er sådan set hovedgenren, forklarer Carl Gustav Johannsen. Et helt konkret eksempel på, at vi har undersøgt virkningen af offentlige indsatser, er inklusion i folkeskolen, altså spørgsmålet om hvorvidt, man i stedet for specialklasser skal bibeholde alle elever med forskellige udfordringer i den samme klasse. Og nationale tests i skolen, hvad siger videnskaben om dem, virker de og hvilken effekt har de?"

Lektor Carl Gustav Johannsen

Kort fortalt består arbejdet med evidens i at identificere og definere en problemstilling, dernæst samle alt, hvad der er skrevet om området for derefter at foretage en kvalitetskontrol af materialet. Alle empiriske undersøgelser om emnet samles bl.a. på baggrund af store databasesøgninger, manuelle søgninger i kernetidsskrifter og udsagn fra eksperter, der skal leve op til bestemte standarder for at blive medtaget i undersøgelsen. Udfordringen er at finde frem til de mest centrale og metodisk valide titler med henblik på at give et samlet billede – en syntese - af forskningen vedrørende den specifikke problemstilling. En af pointerne er, at evidensproduktion ikke i sig selv indebærer frembringelse af nye forskningsresultater, men er en syntese af det, der allerede forefindes. Eller når til den erkendelse, at der mangler mere forskning på området.

Carl Gustav Johannsen har flere eksempler på områder, hvor evidens har rokket ved bestående holdninger. Det virker for eksempel hverken forebyggende eller afskrækkende at lade unge kriminelle tale med ældre kriminelle om konsekvenser af deres kriminelle løbebane, snarere tværtimod! Der er heller ikke evidens for, at en samtale med en krisepsykolog umiddelbart efter en større traumatisk oplevelse virker bedre end andre indsatser.

Carl Gustav Johannsen har selv foretaget en undersøgelse af evidens i relation til arbejdet med nye roller i biblioteket og en bevilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg i 2009 blev startskuddet til at kortlægge en række indsatser inden for biblioteksområdet. Foruden Carl Gustav Johannsen og Niels Ole Pors har også Birger Hjørland medvirket til antologien fra IVA. Den nye lærebog: "Evidens og systematiske reviews – en introduktion" er udkommet på forlaget Samfundslitteratur.

Af Bodil Christensen