Studerende skaber fornyelse i Bispebjerg – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Nyheder > Studerende skaber forn...

16. december 2015

Studerende skaber fornyelse i Bispebjerg

KULTURELT ENTREPRENØRSKAB

Studerende fra MEF, IKK og IVA følger det samme kursus, hvor tværfaglig praksis bliver omsat til rigtige projekter. Anna og Sanne fra IVA vil bygge haver, der forebygger ensomhed.










Man tager et område, hvor lokalplanen er i rivende udvikling, afsætter hver fredag i et helt semester og har blikket rettet mod projekter, der både er innovative og realiserbare. Det er opskriften på kurset i "Kulturelt iværksætteri og tværfaglige praksiskompetencer", som kører i dette semester. Insight IVA har mødet Anna Cecilia Hüttmann og Sanne Renée Stengaard Jensen, der har valgt at arbejde med temaet ensomhed på Bispebjerg, ældres mentale sundhed og tilrettelæggelse af haver i Lersøparken.

”I Sverige kan man få haveterapi på recept, men vi har valgt at koble det sammen med ensomhed – især fordi der ikke er særlig meget fokus på ældre i Bispebjergs lokalplan,” fortæller Sanne.

Hver anden gang foregår undervisningen på Biblioteket på Rentemestervej, hvor Bispebjerg Lokaludvalg normalt holder møde, og Signe Dehn Sparrevohn, der er konsulent for udvalget, står til rådighed for de studerende.

”Jeg er virkelig glad for undervisningen. Det er så vigtigt, at man lærer mere om at omsætte og begynder at tænke i muligheder. Det mangler meget på humanistiske uddannelser,” mener Anna. ”Det er også anderledes, at vi har så meget tid sammen, hvor vi selv sidder og arbejder.”

”Vi skal også gå hele vejen og ikke bare kaste bolde op,” supplerer Sanne. ”Vores eksamen er fremlæggelse for lokaludvalget i december, og så går det jo ikke, at det bare er en utopi-ting. Det forventes også, at man gør noget selv. Det er ikke nok, at du bare dukker op til timerne og har læst teksterne. I dag skal vi til rundvisning i en terapihave for indvandrerkvinder, vi påtænker samarbejde med Ældrerådet og har undersøgt noget, der hedder "Projekt Følgesvend" for at finde samarbejdspartnere på Nørrebro og i Nordvest. Folkebevægelsen mod ensomhed er også en vigtig samarbejdspartner.”

Anna og Sanne mener, at ensomhed er et ord belagt med tabu, og at terapi har klang af sygdom. Derfor vil de hellere skabe en form for havehygge og måske også bygge et drivhus, hvor alle kan komme hele året, både unge og gamle. Lersøhaven ligger lige op til et plejehjem, så det giver gode muligheder. De fleste kulturprojekter er for de ressourcestærke, men haveprojektet i Lersøparken er for en gruppe, der ofte bliver overset, og så er det langsigtet og realiserbart. Om ikke så længe skal Anna og Sanne til banko, hvor de lægger an til at foretage deltagerobservationer og samle interessegrupper.

"Når jeg skal afsted om fredagen, så tænker jeg ikke, at nu skal jeg på mit studie. Det er mere, som om jeg skal på et arbejde, mødes med min gruppe og lave et projekt. Lidt som om jeg var ansat midlertidigt i et vikariat. Det er godt at få fingrene i jorden og se, hvad man kan spore sig ind på i forhold til fremtidige jobs.

Sanne Jensen

”Hvis nu vores projekt bliver godt modtaget, så kunne jeg da godt tænke mig at følge det til dørs og hjælpe Bispebjerg med at implementere det. Men det var ikke noget, jeg overhovedet havde tænkt over fra starten. Jeg tog faget for at prøve noget nyt.”

”Det er også usædvanligt på humaniora, at vi har så mange timer – det er den vildeste fordel. At man har tid, og der investeres i undervisning. Og den feedback, vi får og giver hinanden, er rigtig god, og det er her, man kan mærke, vi kommer fra forskellige uddannelser,” mener Anna.

Lektor Hans Elbeshausen fra IVA har sammen med kolleger fra IKK og MEF engageret sig i tværfagligheden, og her fortæller han kort om de vigtigste udfordringer:

Hvilke tanker ligger bag det tværfaglige koncept?

Det er sådan set klassikeren. Når praksis eller virkelighed er kompleks, så bør teoretisk og metodisk refleksion tilgodese denne kompleksitet. Og her kan tværfaglighed noget særligt. Desuden er det interessant og opløftende at iagttage, hvordan de studerende skærper deres faglige selvforståelse ved at arbejde i tværfaglige grupper. Det regnede vi med, men vi vidste det ikke på forhånd.

Men der er også en anden begrundelse. Der ligger altså et skær af "genikult" over entreprenørskab med fokus på kreativitet og nyskabelse. Ikke et ondt ord om det, men kreativitet og nyskabelse skal forankres i en oplevet disharmoni eller i en fælles problemstilling: derfor Bispebjerg og tværfaglighed. Det er de studerendes samlede faglige ståsteder, der skal bringes i spil, når disharmonier skal oplukkes og problemstillinger kvalificeres. Tværfaglighed i praksis skaber det fundament, der gør de foreslåede løsninger (mere) robuste.

Hvad er de største udfordringer for denne type undervisning?

Der er to udfordringer i denne type undervisning. For det første skal der findes en balance eller rytme. Der skal gives plads til læring gennem og i de enkelte projekter samtidigt med, at der sikres en tilegnelse af teoretisk, metodisk og praktisk viden, der skaber fremdrift i projekterne. Det kan ikke planlægges på forhånd.

Den anden udfordring er nem at beskrive og svær at efterleve: Som underviser skal du udvikle de studerendes læring – og det består af langt mere end at arbejde dig igennem og kontrollere kompetencemålene. Sagt på en anden måde, denne undervisning starter med, hvad de studerende kan, og ikke med hvad de ikke kan. En indsigt, der måske er en mindre udfordring for studerende og undervisere men en lidt større for undervisningssystemet.


Bodil Christensen