Studentertopmøde om entreprenørskab – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Nyheder > Studentertopmøde om en...

26. november 2013

Studentertopmøde om entreprenørskab

Uddannelse

Formand for DSR Rasmus Bahnsen deltog i Fonden for Entreprenørskabs Studentertopmøde, hvor regeringens innovationsstrategi og uddannelsernes (manglende) brug af entreprenørskabsundervisning var til debat. Læs her om oplevelserne.

Mange forbinder entreprenørskab med iværksætteri, forretningsplaner og 'noget man gør på CBS'. Det er det også, men begrebet bør forstås bredere; det er en anderledes form for pædagogik og didaktik, og det handler om at skabe bl.a. handlings- og meningskompetence. Det lyder måske flot, men det er faktisk meget håndgribeligt og utrolig brugbart, ikke mindst på universiteterne, hvor den teoritunge undervisning og den akademiske praksis kan synes virkelighedsfjern og abstrakt. Entreprenørskabsundervisning tager således udgangspunkt i den studerendes egne interesser, ønsker og behov og motiverer den vej igennem til at få 'fingrene i skidtet'.

Skidt var der ikke meget af, da Fonden for Entreprenørskab afholdt deres årlige Studentertopmøde tirsdag den 5. november. Godt 30 unge entreprenante studerende fra hele Danmark – halvdelen med egen virksomhed – var inviteret til en eftermiddag med oplæg, workshops og debat i det fornemme Green Lighthouse på Tagensvej i København. Anledningen: regeringens innovationsstrategi og uddannelsesministerens bebudede reform af universiteterne. Nu skulle de studerende selv komme med bud på, hvordan innovation og entreprenørskab kan blive en integreret del af det videregående uddannelsessystem.

Christian Vintergaard, fondens adm. direktør, bød velkommen og betonede i sin indledning, at dagens 'produkt' skulle ses som input til dét reformarbejde, som uddannelsesministeren, det nyudnævnte 'ekspertudvalg' og embedsværket i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (FIVU) står overfor. Han fortalte endvidere, at fonden arbejder for, at flere unge studerende introduceres for og deltager i entreprenørskabsundervisning, så entreprenørskab kan blive en integreret del af uddannelsessystemet. Pointen er, at entreprenørskab fremover skal være en del af den eksisterende undervisning – ikke køre sideløbende med den.

Allerede her opstod den første diskussion. Den gik på, om entreprenørskab overhovedet har noget at gøre på et universitet. Flere berettede om erfaringer med skeptiske VIP’ere (videnskabeligt personale), som ikke mener, at entreprenørskabsundervisning og det deraf medfølgende fokus på muligheder, handling og det at skabe social, økonomisk eller kulturel værdi, har noget at gøre på et universitet. Vi blev enige om, at det gælder en lille, men magtfuld gruppe forskere, som hylder dannelsesuniversitetets elitære fortræffeligheder og afskyr kompetencediskursens og karriereræsets indtog.

De fleste af os skal imidlertid ud og have et 'rigtigt' job. For faktisk ender kun mellem én og fem procent af de studerende som forskere. Og blandt en af de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger, fremhæves kreativitet som værende afgørende for vores aftagere. Entreprenørskabsundervisning understøtter netop tilegnelsen af det, som også kaldes innovationskompetence. Det handler om, hvordan man tænker kreativt, ser muligheder og anvender sit fag med et praktisk formål. Vores opgave i eftermiddagens workshopdel var nu, at finde løsninger på, hvordan undervisning og eksamensformer på universiteterne i højere grad kan understøtte tilegnelsen af sådanne kompetencer.

Diskussionen gik igen højt. Men et af de forhold, som vi alle oplever negligeres i debatten om universitetets indretning, er den enorme variation i studenterstanden, der siden masseuniversitetets fremkomst op gennem 60’erne og 70’erne er buldret frem. Universitetet har ikke ændret sig radikalt i forhold til at imødekomme de studerendes forskellighed: Hvad den ene studerende oplever som meningsfuldt, oplever den anden studerende som dybt håbløst. Vi blev herudfra enige om, at tre forhold må være centrale for tilegnelsen af innovationskompetence. 1) Den faglige sparring og dialog skal styrkes, 2) eksamensformerne skal være mere fleksible og 3) undervisningen skal tage udgangspunkt i den studerendes egne ønsker og behov.

Dagen sluttede med paneldebat. Grupperne fremlagde deres ideer, og vi havde en interessant debat om, hvad man rent strukturelt kan gøre, for at fremme de studerendes entreprenørielle kompetencer under studiet. Eller med andre ord: kan politikerne skabe incitamentstrukturer som fremmer entreprenørskabsundervisningen, eller er det et forhold, man i højere grad bør arbejde med lokalt? Svaret er ikke entydigt.

På den ene side har Studienævnene på de enkelte uddannelser rigtig megen indflydelse på, hvilke eksamensformer, hvilke læringsmål og dermed hvilken undervisning der udbydes. På den anden side benyttes denne indflydelse måske ikke i tilstrækkelig grad til at skabe en mere entreprenant undervisningskultur. Og her må politikerne på banen. De bør adressere dét grundlæggende misforhold, der er mellem traditionel akademisk praksis og et tiltagende krav om innovationskompetence og arbejdsmarkedsparathed.

På fredag fremlægges konklusionerne for uddannelsesminister Morten Østergaard. Men mens vi venter på, at det skal blive til noget, må vi fortsat arbejde på at forbedre vores uddannelser lokalt. På IVA har vi længe råbt på mere entreprenørskabsundervisning, og de seneste år er der blevet udbudt fag, som jeg selv har haft stor glæde af. Næste år er ingen undtagelse.

Af Rasmus Bahnsen