Portræt af en forsker: Trine Schreiber – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Nyheder > Portræt af en forsker:...

10. november 2015

Portræt af en forsker: Trine Schreiber

PORTRÆT

Lektor Trine Schreiber har fokus på, hvordan uddannelsesbibliotekerne arbejder med e-læringsværktøjer og dermed skaber en ny praksis omkring anvendelsen af bibliotekernes mange digitale ressourcer.

Læringsmiljøer og informationskompetencer. Trine Schreiber har sine rødder i antropologien, og i dette interview spørger hun bl.a. ind til, om informationskompetencer og læring kan gå hånd i hånd?

Informationskompetencer i kontekst

Trine Schreibers forskningsfelt ligger inden for informationskompetencer i specifikke kontekster. Det handler med andre ord ikke om specifikke færdigheder i relation til informationssøgning, men mere om hvilken informationspraksis man har, og hvad der sker i mødet med nye værktøjer. I dag har feltet også fokus på digitale kompetencer.

I øjeblikket arbejder Trine på et DEFF-projekt med titlen E-læring, informationskompetence og biblioteksservices. Opgaven er at undersøge og følge, hvad der sker i projektet, der har 10 deltagende biblioteker. Projektet startede i 2014 og fortsætter frem til sommeren 2016.

Hvad er den primære udfordring i relation til e-læringsværktøjer?

"Uddannelsesbibliotekerne sidder inde med mange flere digitale informationsressourcer, end de studerende almindeligvis er klar over. De mange nye e-læringsværktøjer skal give mulighed for en helt anden type anvendelse heraf, end hvad der sker i dag.  Der er mange barrierer i forhold til informationskompetencer og digitale kompetencer. Min opgave er at udlede, hvilke praksisser, der skabes når det digitale bibliotek skal integreres i de virtuelle læringsmiljøer. I projektet har jeg fulgt bibliotekernes arbejde med at forme e-læringsværktøjerne på måder, som både de og de studerende kan drage nytte af. I min afsluttende analyse ser jeg på tværs af de 10 biblioteker og finder de typer af nye praksisser, der synes at tegne sig.”

At indlære nye praksisser

"Unge har på basis af bl.a. de digitale medier udviklet egne informationsproduktioner og -organiseringer. Det er deres 'informationspraksisser'. En undervisning i informationskompetencer må tage udgangspunkt i netop de praksisser, hvis man vil nå de unge. Samtidig er uddannelsesbibliotekernes grundlag baseret på den videnskabelige informationspraksis og dens genrer, og den skal unge selvfølgelig også lære. Men der er uden tvivl et mismatch mellem de to informationspraksisser. For en informationsspecialist, der underviser i informationskompetencer, er det derfor en udfordring at få de to praksisser til at mødes."

Om Trine Schreiber
I efteråret skal Trine Schreiber undervise på kandidatmodulet 'Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner' sammen med Birger Hjørland, og til foråret kører hun sammen med Nanna Kann-Rasmussen et 4. semester-kursus på bacheloren om informations-håndtering i organisationer.

Trine er også koordinator for de ph.d.-studerende på IVA. Læs mere om Trine Schreiber på hendes personlige hjemmeside.

"En praksis består af en række handlinger, som man gør hver dag for at indfri nogle mål. De handlinger gentages måske så ofte, at man ikke længere tænker over, at man udfører den praksis. En informationspraksis kan derfor være så given en størrelse, at det ikke er nemt at skulle ændre på den. Derfor er det heller ikke nemt at integrere nye informationspraksisser i folks hverdag."

"Når man underviser i informationskompetencer, erfarer man derfor hurtigt, at det ikke er nok at træne folk på kursusdagen i de nye kompetencer. De kompetencer skal på en eller anden måde kobles på de allerede etablerede praksisser i hverdagen."

"Engang mente vi, at det var nok, at man i undervisningen kunne ’skabe mening’ for den nye viden, men i dag er vi mere opmærksomme på, at det er på handlings- og praksisniveauet, den egentlige udfordring ligger."

Informationskompetence med nye vinkler

"Den nyere litteratur om informationskompetencer vidner om, at emnet i dag skal forstås på nye måder. Vi har igennem en del år arbejdet med at erstatte ordet informationskompetence med informationspraksis. Det sidste antyder netop, hvordan kompetencebegrebet skal ses i sammenhæng med den konkrete kontekst. Alligevel har vi dog bibeholdt brugen af kompetencebegrebet, hvilket nok bunder i det læringsperspektiv, der trods alt dermed også bliver formuleret. Kompetencebegrebet spiller da også fortsat en stor rolle i den danske kvalifikationsramme for alle uddannelser og også i f.eks. virksomheders udviklingsplaner, hvilket viser, hvordan begrebet indgår i utrolig mange diskurser i dag.”

Digitale kompetencer er hele tiden i proces

"Et spændende spørgsmål, som jeg arbejder med, er, hvordan emnet om informationskompetencer mere og mere udvikler sig til at omhandle digitale kompetencer. Kernen for mig er at undersøge relationen mellem brugen af de digitale værktøjer og ressourcer, og hvad det involverer på længere sigt i forhold til de praksisser, vi har i dag. Men det betyder også, at man skal ændre på underviserrollen, så man i højere grad bliver en facilitator – og de studerende får en meget mere aktiv rolle. De digitale værktøjer er med til at forme vores kompetencer, og omvendt er vores allerede eksisterende kompetencer med til at forme, hvad e-værktøjer bliver for nogle værktøjer.  Digitale kompetencer er på den måde hele tiden i proces og på vej. Det handler om, hvordan vi kan bruge information i vores hverdagspraksis, og dermed bliver det også mere afhængigt af de konkrete hverdagssituationer."

Den antropologiske metode

"Kultur er set fra mit forskningsmæssige ståsted ikke kunst. Det er, hvordan man lever livet eller udfører sit arbejde. Man undersøger kultur, der er på vej og ikke kun et givet øjebliksbillede. Antropologer ser på forandringsprocesser. Hvis jeg så på, hvordan et e-læringsværktøj var bygget op, og på hvilke digitale kompetencer folk skulle have for at kunne håndtere dette objekt, så ville studiet være en vurdering af objektets funktionalitet. Jeg supplerer med kulturstudier og undersøger hvilken type praksisser, der ændrer sig hen ad vejen. Inden for nogle traditioner inden for informationsstudier har man helst skullet være objektiv, men i dag arbejder IT-antropologer for eksempel med tænke-højt-teksten i en dialog med brugerne. Brugerne er i dialog med antropologen, der selvfølgelig som forsker dermed skal være bevidst om sin position. ”

På vej til en ny type skriftlig opgave?

Trine Schreiber har lige modtaget en pris for bedste artikel (Outstanding paper) 2015 i Journal of Documentation. Artiklen handler om brugen af praksisbegrebet, når man skal undersøge de studerendes informationskompetencer i forbindelse med den skriftlige opgave. Artiklen diskuterer brugen af praksisbegrebet i lyset af den genre, som den skriftlige opgave er.

"Jeg har set på, hvordan studerende producerer skriftlige opgaver i dag i forhold til det, vi kræver af dem, og også hvordan de sociale medier er med til at skubbe til genren. Informationskompetence er tværfaglig, og normalt ville man søge emner og ideer inden for pensum. Men det har ændret sig. I dag er de studerende medproducenter, og vi skal åbne for dialogen samtidig med, at vi skaber den rette sammenhæng mellem teori og praksis. De studerende vil gerne have en uddannelse, de kan gå ud og bruge i det virkelige liv, og det har de ofte en rigtig god fornemmelse for. Entreprenører fra universitetet skal kunne både det praktiske og det teoretiske og få det til at smelte sammen."