Når vi husker med maskiner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Nyheder > Når vi husker med mask...

20. februar 2015

Når vi husker med maskiner

søgning og hukommelse

Ph.d.-stipendiat Ole Olesen-Bagneux forsvarer den 25. februar sin afhandling, hvor han argumenterer for, at vi længe før Google var i stand til at søge og finde den nødvendige information. Vi brugte vores hukommelse og simple teknikker som blandt andet at synge.

Vi oplever hver dag, hvordan Google gør vores søgeord færdige, før vi har skrevet dem. Det sker via algoritmer, der gør noget mekanisk med sproget; via dem gætter søgemaskinen, hvad vi søger efter. At søge på den måde opfatter vi som noget nyt og hidtil ukendt. Som noget, man ikke har kunnet før. Men Ole Olesen-Bagneux argumenterer i sin nye ph.d.-afhandling for, at nutidens digitale søgning - og opbevaring - af tekst har et fortilfælde i tiden før den trykte bog.

Biblioteket i Alexandria
Kunstner: O. Von Corven

- Antikkens biblioteker - med biblioteket i Alexandria som fremtrædende eksempel - fungerede ved hjælp af hukommelsesteknikker, hvor de håndskrevne tekster kunne browses ved hjælp af det talte ord: Man huskede værkerne ved at recitere eller synge stykker fra dem, lidt som en præst eller skuespiller gør. Målet var at slippe for at rulle de fysiske papyrusruller ud og sammen igen, hver gang man ville finde en tekst. Det tog tid og var besværligt, forklarer Ole Olesen-Bagneux fra Københavns Universitets Informationsvidenskabelige Akademi.

Bibliotekerne før bogtrykket kan således anskues som et litterært væv, indeholdt i den menneskelige hukommelse. Det er på en måde de samme teknikker, der ligger til grund for den måde, vi organiserer skriften på, når vi surfer rundt på internettet i dag. Tekster kan nu findes frem ved blot at søge med enkelte formuleringer fra teksten, og netop denne mulighed fandtes også i bibliotekerne før bogtrykket.

Søgningen sættes fri

En konsekvens af at vi nu igen søger og gemmer tekster på denne måde lader sig allerede ane; algoritmer er begyndt at skrive journalistik. Skriften begynder at spejle det faktum, at vi søger og husker med maskiner.

- Tekstsøgningsalgoritmer - fra de mest simple til det kompleks af indviklede algoritmer, der udgør Google - er naturligvis ny digital teknologi. Men det er basale menneskelige adfærdsmønstre, der på ny sættes fri af den digitale teknologi; nu, hvor sproget frigøres fra bogtrykkens sværte på papir, begynder vi at søge i tekster på måder, der ikke forpligter sig så meget på netop papiret, siger Ole Olesen-Bagneux og slutter:

- Vi søger friere, hurtigere og lettere. Det har vi gjort før.

Ole Olesen-Bagneux forsvarer sin afhandling onsdag den 25. februar 2015, kl. 13.00 præcis, i Festsalen på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Birketinget 6, 2300 København S.


Kontakt

Ph.d.-stipendiat Ole Olesen-Bagneux
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Københavns Universitet
Mobil: 53 12 53 65
E-mail: blt526@iva.ku.dk

Kommunikationsansvarlig Bodil Christensen
Mobil: 32 34 13 36
E-mail: hzp996@iva.ku.dk