Når vildledning kan være sand – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Nyheder > Når vildledning kan væ...

17. juni 2016

Når vildledning kan være sand

PH.D.-FORSVAR

Sille Obelitz Søe har skrevet ph.d.-afhandling om begreberne information, misinformation og disinformation og deres indbyrdes relationer.

Automatisk identifikation

I øjeblikket er der flere projekter, der forsøger at udvikle algoritmer, der automatisk kan afgøre, om et tweet eller en Facebook-opdatering er information, misinformation eller disinformation. Projekterne er tænkt som et værn mod vildledning. Problemet er blot, at de alle definerer og beskriver information, misinformation og disinformation forskelligt. Hvis det skal være muligt at udvikle algoritmer til automatisk identifikation, så er et minimum, at vi ved, hvad det er, disse algoritmer skal lede efter – dvs. vi skal have en klarere forståelse af begreberne information, misinformation og disinformation i forhold til hinanden. For som de forskellige algoritme-projekter er beskrevet lige nu (med deres forskellige definitioner af information, misinformation og disinformation), så vil de kategorisere det samme tweet eller den samme Facebook-opdatering forskelligt.

Informationsfilosofi

Min afhandling placerer sig inden for informationsfilosofien defineret som et interdisciplinært felt med bidrag fra mange forskellige discipliner såsom filosofi, kognitionsvidenskab, datalogi, kunstig intelligens og informationsstudier. Jeg fortolker informationsfilosofi anderledes end fx Luciano Floridi, og han tilbyder en forståelse, hvor det er overlappene mellem de bidragende discipliner, der udgør feltet. Min afhandling er således placeret i det specifikke overlap mellem analytisk filosofi – eksemplificeret ved erkendelsesteori og sprogfilosofi – og informationsstudier.

FAKTA 

Sille Obelitz Søe har en kandidat-grad i Filosofi og videnskabsteori samt Performance-design fra Roskilde Universitet. I sin afhandling har Sille Obelitz Søe brugt ’mening’, ’sandhed’ og ’intention’ som analytiske aspekter, ud fra hvilke information, misinformation og disinformation analyseres og diskuteres i forhold til hinanden. Analyser og diskussioner udfoldes i en sprogfilosofisk ramme inden for informationsfilosofien og udmundes i en samlet konceptuali-sering af information, misinformation og disinformation.

Jeg har valgt at placere min afhandling inden for informationsfilosofien, fordi det er inden for dette felt, at litteraturen vedrørende misinformation og disinformation findes. ’Information’ som begreb fylder meget i mange forskellige discipliner inden for både humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Der findes næsten ligeså mange definitioner og forståelser af information, som der findes forskere, og det er på ingen måde muligt at forholde sig til dem alle sammen. Med ’misinformation’ og ’disinformation’ er det

anderledes. Disse to begreber har ikke nydt den samme opmærksomhed som ’information’, og de mere grundlæggende teorier om og definitioner af misinformation og disinformation findes primært inden for informationsfilosofien.

Når man dykker ned i litteraturen inden for informationsfilosofi, viser det sig, at der indtil nu ikke er nogen, der har kigget på, hvordan de tre begreber relaterer sig til hinanden. En gængs opfattelse er, at information er sandt, og at det adskiller sig fra misinformation og disinformation, som er falsk – misinformation er falsk ved en fejl, og disinformation er falsk med vilje. Det er fx denne forståelse, som Floridi og Dretske har. Der er dog andre filosoffer, der sætter spørgsmålstegn ved, om information nu også behøver at være sandt, eller om vi også kan tale om falsk information. Disse er fx Fox, Fallis og Fetzer. Det er derfor blevet en stor diskussion inden for informationsfilosofi, hvorvidt information er defineret ved sandhed, eller om det også kan være falsk. Hertil kommer, at Don Fallis – som er den, der har beskæftiget sig mest indgående med disinformation – argumenterer for, at vi kan have sand disinformation. Dette betyder, at skellet mellem information som sand og mis- og disinformation som falsk bryder sammen.

Sille Obelitz Søe i samtale med forskningschef Hans Dam efter forsvaret af hendes ph.d.-afhandling.

Kommunikation

Fallis' argument for sand disinformation er baseret på begrebet 'implikatur', som findes hos dagligsprogsfilosoffen Paul Grice.  Grice er især kendt for sin teori om mening samt sit Kooperative Princip og dets maksimer. I menings-teorien skelner Grice mellem naturlig mening og ikke-naturlig mening. Forskellen på de to former for mening er, hvorvidt betydningen af en ytring er dikteret af fysiske forhold i verden (naturlig mening) eller af konventioner og intentioner (ikke-naturlig mening). Det kooperative Princip og dets maksimer handler om, at mennesker, når de kommunikerer med hinanden, forsøger at samarbejde, således at kommunikationen opretholdes. Hvis maksimerne brydes, kan der opstå implikaturer.

En implikatur er det, en person mener med det, han/hun siger uden faktisk at sige det. Dvs. implikaturen ligger ud over det, som ytringen bogstavelig talt betyder. Fx hvis du spørger, om jeg kommer til forelæsningen i morgen, og jeg blot svarer ”jeg skal skrive på en artikel”. Bogstavelig talt har jeg ikke sagt, at jeg ikke kommer til forelæsningen, men jeg har implikeret det ved at svare, at jeg skal skrive artikel, for vi ved godt begge to, at jeg ikke både kan være tilstede ved forelæsningen og skrive artikel samtidig.

Grice’s menings-teori og hans Kooperative Princip inkl. maksimer og implikaturer introducerer en skelnen mellem det, som ord, sætninger og ytringer rent bogstaveligt betyder, og det mennesker mener med det, de siger, som kan ligge ud over den faktiske betydning. Implikaturen som forskellen mellem sentence-meaning og speaker-meaning er det, der muliggør sand disinformation. Det er muligt at sige noget, der bogstavelig talt er sandt, samtidig med at man implikerer noget, der er falsk (dvs. lave en falsk implikatur), hvorved udsagnet bliver intentionelt vildledende og dermed er disinformation. Den samme mekanisme gør sig gældende for misinformation. Forskellen er, at vildledningen via sand misinformation ikke er intenderet.

Fra Sille Obelitz Søes ph.d.-forsvar. På første række bedømmelsesudvalg og vejledere.

Mening, sandhed og intention

Sandhed er blot et ud af tre aspekter, som jeg argumenterer for, at information, misinformation og disinformation skal analyseres igennem. De to andre aspekter er mening og intention.

De tre aspekter mening, sandhed og intention er de aspekter, hvor alle de forskellige definitioner af information, misinformation og disinformation afviger fra hinanden. Jeg argumenterer for, at vi ved at kigge nærmere på, hvilken rolle mening, sandhed og intention spiller i de forskellige definitioner af information, misinformation og disinformation, kan arbejde os henimod en samlet forståelse – en såkaldt samlet konceptualisering – af de tre begreber. Det er en sådan samlet konceptualisering, der er resultatet af min afhandling.

Diskussionerne af information, misinformation og disinformation i forbindelse med menings-begrebet går på, hvilken form for mening eller betydning der gør sig gældende i de forskellige definitioner. Er det kun ordenes og sætningernes faktiske betydning, der er relevant, eller er det også vigtigt, hvad mennesker mener med disse ord og sætninger? I forhold til sandhed går diskussionerne som sagt på, hvorvidt information, misinformation og disinformation har faste sandhedsværdier – dvs. hvorvidt information pr. definition er sandt og mis- og disinformation pr. definition er falsk. Derudover går mine analyser på, hvad de forskellige filosoffer egentlig mener, når de siger ’sandhed’. Med hensyn til intentions-aspektet, så handler diskussioner og analyser om, hvorvidt intention eller intentionalitet er en del af definitionerne af information, misinformation og disinformation og i så fald på hvilken måde.

Samlet konceptualisering

På baggrund af analyserne og diskussionerne af information, misinformation og disinformation gennem de tre aspekter mening, sandhed og intention har jeg udviklet en samlet konceptualisering. Denne konceptualisering opererer med fire forskellige informations-begreber – et misinformations-begreb og et disinformations-begreb fordelt på tre niveauer. Ingen af disse begreber har en bestemt eller fast sandhedsværdi.

Det første niveau består af et begreb om ”information” som samlebetegnelse. Dvs. alt det vi kan tænkes at mene, når vi siger ’information’ uden at specificere, hvad vi mener. Det andet niveau består af to forskellige informations-begreber: naturlig information og ikke-naturlig information. Det er groft sagt skellet mellem den fysiske verden (naturlig information) og konventioner, sprog og kommunikation (ikke-naturlig information). Skellet er baseret på Grice’s skel mellem naturlig og ikke-naturlig mening. Det tredje niveau indeholder tre former for ikke-naturlig information: information defineret som intentionel ikke-vildledning, misinformation defineret som ikke-intenderet vildledning og disinformation defineret som intentionel vildledning.

























Det, jeg kommer frem til i min samlede konceptualisering, er, at de afgørende parametre i forhold til, hvorvidt noget er information, misinformation eller disinformation er mening og intention og ikke sandt/falsk. Det er hvorvidt et givent udsagn, billede, kort, tweet, etc. er vildledende eller ikke vildledende (mening), samt hvorvidt denne vildledning eller ikke-vildledning er intentionel eller ej, der er det afgørende. Sandhed er ikke lig med ikke-vildledning, og falskhed er ikke lig med vildledning. At mening og intention er de afgørende parametre er ret væsentligt for forståelsen af information, misinformation og disinformation – især fordi de forskellige projekter, der arbejder med automatisk identifikation, primært fokuserer på at afgøre, hvorvidt et tweet eller en Facebook-update er sand eller falsk.

Sille Obelitz Søe fremlægger sin samlede konceptualisering under ph.d.-forsvaret.