Når kulturen går i nye retninger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Nyheder > Når kulturen går i nye...

30. juni 2015

Når kulturen går i nye retninger

FORSKERPORTRÆT

Nanna Kann-Rasmussen har været ansat på IVA siden 2000 og har bl.a. forsket i biblioteksudvikling og kulturvaner. I øjeblikket er hun en del af et nordisk team, der arbejder på at udvikle en ny kandidatuddannelse i kulturledelse.

Hvad er dine primære forskningsområder?

I de seneste par år har jeg sammen med Gitte Balling beskæftiget mig med, hvordan folkebiblioteker formidler litteratur. Vi har også haft et projekt om kulturvaner, som undersøgte, hvordan man i kulturvaneundersøgelser – og kulturpolitisk generelt – problematiserer, at folk f.eks. ikke går nok på museer. Men et område, jeg er meget optaget af lige nu, er kulturledelse – et forskningsområde, som på en måde er nyt for mig, men som også knytter sig til mit oprindelige interessefelt, nemlig biblioteksudvikling. Jeg skrev ph.d. om folkebiblioteker og organisationsudvikling. Men dette projekt handler om ledelse i forskellige typer af kulturinstitutioner.

Lektor Nanna Kann-Rasmussen

Hvad går projektet mere konkret ud på?

Det startede med, at Egil Bjørnsen fra Høgskolen i Telemark i Norge kom til mig med en god idé - nemlig at lave en fælles nordisk kandidatuddannelse i kulturledelse. Han havde den tanke, at når der sker noget i kultursektoren, så må der også ske noget med ledelsen. Spørgsmålet er: Når de traditionelle distributionskanaler for kultur forandrer sig, og folk f.eks. bliver hjemme og ser Netflix i stedet for at gå i teateret, på museum eller lign., hvad sker der så med teatrene, museerne og bibliotekerne? Og hvordan håndterer man udfordringen ledelsesmæssigt? Det må være nogle nye kompetencer, man skal have som kulturleder for at kunne navigere i det felt.

Derfor søgte vi og fik midler til at udvikle en kandidatuddannelse, hvilket nu sker i et samarbejde mellem 3 partnere – IVA, Høgskolen i Telemark og Högskolan i Borås. I forbindelse med at få akkrediteret uddannelsen har vi gennemført en arbejdsmarkedsundersøgelse og interviewet kulturledere for at finde frem til, hvilke kompetencer vores kommende kandidater skal besidde, og om der findes et jobmarked til dem. Da vi i den forbindelse alligevel skulle undersøge, hvilke kompetencer der var nødvendige for at udøve kulturledelse, var det oplagt for mig også at lave et forskningsprojekt ud af det. Jeg har netop færdiggjort en ud af to planlagte artikler. Materialet for artiklen har været de interviews, vi har gennemført med kulturledere.

Hvad handler artiklerne om?

Den, jeg netop har skrevet færdig, handler om, hvordan kulturledere taler om deres omverden, og hvordan de legitimerer deres institutioner. Jeg diskuterer i artiklen, at de, i højere grad end jeg troede, legitimerer sig i forhold til, hvad de kan bidrage med til samfundet og ikke nær så meget i forhold til det kvalitetsmæssige. Det balancerer imellem nogle forskellige ting, men de forsøger at tage samfundet ind i kulturinstitutionerne på en måde, som de måske ikke har gjort så meget tidligere. Og hvordan gør de så det? Det må man kigge på i forhold til deres strategier. Derfor tænker jeg, at den næste artikel skal handle om strategi. Jeg vil undersøge, hvordan de beskriver den retning, kulturinstitutionerne skal bevæge sig i fremadrettet.

Er der en tidshorisont for, hvornår uddannelsen er klar?

Den skulle være klar i 2018 efter planen, men den bliver nok lidt forsinket, da vi lige nu har den store udfordring, at svensk og dansk lovgivning ikke er kompatibel i forhold til gennemstrømning. I Danmark har vi fremdriftsreformen, men i Sverige har de studerende krav på at gå til eksamen så mange gange, de vil. Derfor bliver uddannelsen måske i stedet til en multiple degree, hvor samarbejdet er lidt løsere. Rent fagligt er vi dog meget langt – vi har næsten en færdig studieordning, en konsortieaftale, en arbejdsmarkedsundersøgelse, en undersøgelse, der viser, hvordan vi ligger i konkurrencen med andre lignende uddannelser og hele det faglige netværk på plads. Så jeg håber, det lykkes, for når man dykker ned i området forskningsmæssigt, kan man virkelig se, at der er behov for uddannelsen, og at vi havde tænkt rigtigt. På den måde har det været virkelig sjovt.

Er du involveret i andre projekter?

Ikke på nuværende tidspunkt, men Gitte Balling og jeg har for nylig afsluttet vores projekt om kulturvaner. Vi har for 14 dage siden indsendt den sidste artikel, som er en analyse af "Danmark Læser". Den næstsidste artikel er lige blevet udgivet.

Derudover har jeg netop haft et forskningssemester uden undervisning. Casper Hvenegaard Rasmussen og jeg har tilbragt 2 skønne måneder i Malaga i Spanien, som vi brugte på at skrive og fordybe os i vores forskning. Det kan i høj grad anbefales – man er meget produktiv, når man har ro til at arbejde og fuldt fokus på det, man laver.

Hvilket personligt udbytte giver din forskning dig?

Jeg kan rigtig godt lide at være en del af et community, hvor folk arbejder med alt muligt forskelligt inden for kulturpolitisk forskning. Der er et fællesskab i, at man arbejder mod de samme mål, er optaget af de samme områder og kan snakke sammen på tværs.

Har din forskning haft indflydelse på din undervisning?

Ja, der er ofte et meget fint samspil mellem mine forskningsområder og de kurser, jeg underviser i. Jeg underviste f.eks. på et KA-kursus i Knowledge and Organizations for et års tid siden, og der havde jeg succes med at bruge en case fra min egen forskning, som de studerende kunne arbejde med i undervisningen. På projektsemestrene indgår der desuden en del metode og videnskabsteori, og der kan jeg ofte bruge mine egne erfaringer som forsker. Det er lettere at lære de studerende, hvordan man laver en analyse, hvis man selv har erfaring med det. Omvendt kan undervisningen også indirekte virke ind på det genstandsfelt, man undersøger. F.eks. underviser jeg i Mediekultur, og hvis man forskningsmæssigt skal undersøge, hvordan det kulturelle felt ændrer sig, så er der en klar sammenhæng med medieudviklingen.

Hvad læser du af fagtidsskrifter?

Jeg følger lidt med på biblioteksområdet – i Perspektiv og Danmarks Biblioteker. Ellers læser jeg kulturpolitiske forskningstidsskrifter, både nordiske og internationale.

Hvad læser du i din fritid?

Lige for tiden hører jeg mere litteratur, end jeg læser. Radio24syv har en podcast, der hedder Pharaos Cigarer. To timer om ugen læser Karsten Pharao højt af nogle udvalgte klassikere og fortæller lidt om dem. Det er noget af det bedste litteraturformidling, jeg er stødt på i lang tid. Man kommer rundt om alt muligt, og det har i høj grad påvirket, hvad jeg har læst. F.eks. læste jeg "David Copperfield" for ikke så længe siden, fordi jeg hørte et uddrag af en anden Charles Dickens roman, "Store forventninger". Lige i øjeblikket er jeg i gang med Selma Lagerlöfs erindringer "Mårbacka", og i sommerferien bliver det Murakamis 1Q84.