Biblioteker der holder endnu mere åbent – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Nyheder > Biblioteker der holder...

19. september 2016

Biblioteker der holder endnu mere åbent

PH.D.-PROJEKT

Lisa Engström tager hver dag toget fra Malmø for at komme til IVA, hvor hun i februar påbegyndte et ph.d.-projekt om åbne biblioteker i både Sverige og Danmark.










Her fortæller Lisa om sine indledende betragtninger og motivation for at beskæftige sig med biblioteker i sin ph.d.

Brugerne er det vigtigste

Lisa Engström har sit fokus på brugerne i biblioteket. Hendes mål er at gå i dybden med, hvad det egentlig betyder for os, at en del biblioteker er begyndt at holde ekstra åbent – men uden bibliotekarer vi kan spørge om hjælp. I Sverige kaldes det ofte "meröppna biblioteker", i Danmark "åbne biblioteker", og det er der en grund til, forklarer Lisa:

"I Danmark har man ikke lagt skjul på, at det i et vist omfang også handlede om besparelser. Der er vi endnu ikke i Sverige. Dele af biblioteksverdenen i Sverige kigger faktisk på Danmark og siger, se bare hvordan det er gået. 'Meröppna' skal signalere, at man har bibeholdt de normale åbningstider, og så holder ekstra åbent uden personale i små bygder med få indbyggere. Men nu breder fænomenet sig til storbyerne, og det gør det interessant og vigtigt at forske i, og indtil videre har der ikke været skrevet så meget om det ud fra et brugerperspektiv. Det er en spændende udvikling, der er sket inden for de seneste par år, og det ser også ud, som om tendensen lige nu spreder sig i hele Europa og i USA. Det, jeg helt præcist vil undersøge i mit projekt, er brugernes forestillinger og forventninger til ubemandede biblioteker i henholdsvis Sverige og Danmark."

Lisa Engström

Åbne biblioteker kræver nytænkning af biblioteket som sted

Lisa er lige nu ved at beskrive og opstille design for sin undersøgelse, men hun har allerede gjort sig en del tanker om, hvad der er de største udfordringer ved de åbne biblioteker:

"Den nationale kontekst har stor betydning, og diskussionen går selvfølgelig på, om målet er besparelser eller øget tilgængelighed, og der er rigtig mange kulturelle aspekter i forhold til, hvordan de åbne biblioteker bliver implementeret."

"Jeg ser mange fordele ved at øge tilgængeligheden, men det kræver, at man har et velfungerede bibliotek, hvor alt er tilgængeligt for alle dem, der ikke selv kan navigere i biblioteket. Indretning og skiltning får en helt anderledes vigtig betydning, og der skal jo også afsættes ressourcer til hele tiden at holde tingene i orden!"

"I Sverige har det været et problem, hvis personalet har kontor i nærheden. Så tænker folk: Jeg kan jo se, du er der, hvorfor kan jeg så ikke få hjælp?"

På feltarbejde

Lisa Engström har en bachelor i sociologi og både en kandidat i sociologi og en i biblioteks- og informationsvidenskab. Hendes ph.d. bliver en blanding af interviews, observationer og tekstanalyse af policy-dokumenter som for eksempel bibliotekslovene i Danmark og Sverige.

"”Det skal primært være et kvalitativt studie. Mit mål er at gå i dybden fremfor at lave en kortlægning. Det har lektor Carl Gustav Johannsen allerede gjort i Danmark, og det har jeg stor nytte af. Måske sammenligner jeg 3 biblioteker i Danmark med 3 i Sverige, og jeg håber at komme helt om bagved brugernes opfattelse af det åbne bibliotek."

"Jeg kommer til at benytte mig af Seating Sweeps, en observationsmetode med kontrollerede observationer, hvor man arbejder med biblioteket som plads, biblioteksrummet og dets betydning. Man arbejder med et kort over biblioteket, og et par gange om dagen tjekker man eksempelvis, hvor mange der sidder på den samme bænk eller ved det samme bord. På den måde kan man gøre observationer over, hvordan man kommer igennem biblioteket. Læser man? Taler man med hinanden? Tjekker man mobil? Hvad gør man i det hele taget, når personalet ikke er der. Disse observationer vil blive suppleret med dybdeinterviews."

Et helt nyt bibliotek?

Lisa Engström har altid haft en bankende hjerte for biblioteker, hvor hun også selv har arbejdet, og hendes ph.d. rammer lige ned i debatten om bibliotekets fremtid:

"Hele diskussionen hænger også sammen med det, man kunne kalde bibliotekets krise. Hvad skal biblioteket være, og hvordan kan det åbne bibliotek være en del af det? Skal det være en mødeplads eller et kulturhus? Man vil gerne have alle indenfor, men når personalet ikke kan hjælpe, kan forskellen mellem dem, der kan klare sig og dem, der ikke kan, blive større. Mange behøver ganske meget hjælp og kommer netop for at lære at navigere i det digitale samfund. Hvad gør man så i det åbne bibliotek? Skal man booke en bibliotekar? Eller lave kurser? Biblioteket skal stadig være den åbne offentlige plads for alle i samfundet, lige for alle, med lige adgang for alle. Det er måske den største udfordring ved de åbne biblioteker, og derfor er det på en måde hele bibliotekets selvforståelse, der er i spil."