At arbejde med data i den helt store liga – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Nyheder > At arbejde med data i ...

25. oktober 2016

At arbejde med data i den helt store liga

INTERVIEW

"Alt, hvad der stod i jobbeskrivelsen, kunne jeg sige tjek til". Kasper Bruhn søgte og fik en stilling i Uddannelses- og forskningsministeriet, allerede inden han havde forsvaret sit speciale. Kodeordet var bibliometri.

Kasper er datakvalitetsmanager i kontoret for forsknings- og innovationsanalyse. Men hvad betyder det i praksis?

Jeg sørger for datakvaliteten i relation til BFI, som er forkortelsen for den bibliometriske forskningsindikator. 25 % af basismidlerne til forskning i Danmark bliver udregnet på baggrund af, hvor mange artikler forskerne kan få optaget i anerkendte tidsskrifter på de såkaldte autoritetslister. Tidsskrifterne er delt op i niveau 1 og niveau 2, hvor niveau 2 giver flest points. Her i styrelsen høster vi data fra alle universiteternes pure-installationer til et særligt system, og en af mine vigtigste opgaver er at sikre kvaliteten og eksempelvis sørge for, at den samme publikation ikke optræder som dublet, hvis forskere fra to universiteter eksempelvis har registreret den med forskellige metadata. Autoritetslisterne skal også hele tiden vedligeholdes, tidsskrifter kan ændre navn eller udgå, og der kommer også hele tiden nye til.

Jeg kvalitetssikrer forslagene til ændringer, og så bliver de sendt videre til faggrupperne, som vedligeholder autoritetslisterne og foretager den faglige vurdering. Mit job er at undersøge, om de indsendte informationer er korrekte, så man kan sige, jeg er et mellemled mellem faggrupperne og systemet.

Kasper Bruhn med sin specialemakker Mads og vejleder Alesia Zuccala efter specialeforsvaret

Hvornår blev bibliometri noget stort for dig?
Bibliometri er jo sådan set bare et ord for statistik på videnskabelige publikationer. Vi havde det på 3. og specielt på 4. semester. Men lige efter bacheloren var det ikke det, jeg havde i tankerne. Jeg valgte at tage DB’en som en buffer og for at have en ekstra uddannelse på cv’et. Men så fik jeg studiejob hos Damvad Analytics og opdagede, hvor bredt det bruges, og at der var en karrieremulighed i det. Så det var først på kandidaten, jeg fandt ud af, at det nok var det, jeg skulle satse på - og så skrev jeg speciale om ”Functional Requirements and Research Publication Databases - Functional Requirements for Bibliographic Records as a framework for improved metadata on book type publications” sammen med Mads Breum.

Damvad Analytics arbejder med dataanalyser for både den offentlige og den private sektor, og 9. kontor, hvor jeg arbejder, benytter sig også af dem. Nu sidder jeg så på kundesiden, hvor de skal prøve at sælge deres ydelser til mig!

Faktisk er jeg ikke matematisk anlagt, men jeg synes, det var spændende at forstå forskningsverdenen. Det var ret sjovt at kunne sætte tal på, og så udviklede det sig til en interesse. Jeg har også været aktiv i B.A.D.A.S.S. på IVA, hvor jeg sad i styregruppen.

Det særlige ved jobbet i kontoret for forsknings- og innovationsanalyse er, at de analyser, vi laver, har konsekvenser i forhold til vigtige strategiske beslutninger. BFI-systemet distribuerer mange penge og har stor betydning for forskningsverdenen i Danmark. Jeg sagde til jobsamtalen, at jeg anså det for en mulighed for at komme med i den helt store liga i forhold til bibliometriske anvendelsesområder. Jeg så det som en kæmpe mulighed for byde ind med min faglighed fra IVA og gøre en forskel i forhold til udviklingen. Og alt, hvad der stod i stillingsopslaget, kunne jeg sige tjek til.

Hvordan bliver man bibliometriker?

Bibliometri er et sjovt område, og de færreste er skolet lige som jeg fra IVA. Der er rigtig mange, der kommer fra hårde videnskaber med meget matematik og statistiktunge fag. Der er mange veje til bibliometrien, og man behøver ikke have en uddannelse fra IVA - det er faktisk de færreste, der har det.

Det, vi kan bidrage med fra IVA, er hele den bagvedliggende forståelse i form af den biblioteksfaglige del med indeksering, metadata og viden om publicering. At kunne forstå metadatakvalitet på et teoretisk, fagligt og praktisk niveau er en del af vores styrke. Vi er blevet skolet i alle de teoretiske vinkler på bibliotemetrien, så vi kan få øje på fordele og ulemper og forskellige perspektiver ved analyserne. Og hvor det kan føre forskningsfeltet hen. Den tilgang er der ingen af de andre, der har. Til gengæld mangler vi praktisk undervisning i det, og det var grunden til, at vi stiftede B.A.D.A.S.S..

Hvad er det, B.A.D.A.S.S. kan?

B.A.D.A.S.S. blev stiftet, fordi vi synes, IVA har mangler på området. Foreningen består af både studerende og undervisere og jeg kan kun opfordre til, at man følger med i arrangementerne. Efter min mening har man behov for at lære, hvordan man behandler store dataset. B.A.D.A.S.S. indkøber licenser til de værktøjer, vi har brug for at få praktisk kendskab til, og så lærer vi i fællesskab, hvordan de skal bruges.

Mit råd til andre studerende er helt sikkert: Lær dataarbejde at kende og lær et kodesprog. Det er alfa og omega, hvis du vil have et job som mit, for det kan alle de andre, der søger ind i den her branche. Det burde være et centralt element på uddannelsen, for store dele af informationsvidenskaben er hægtet op på et praktisk element. I dag er der forholdsvis mange steder, hvor man arbejder med bibliometri, både på forskningsbibliotekerne og i det private. Jeg har set en del opslag fra Novo Nordisk og DTU inden for de sidste par måneder.