Rune Eriksson – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVA > Forskning > Forskerportrætter > Rune Eriksson

Rune Eriksson

Rune Eriksson har været ansat på IVA siden 1995. Hans forskning er centreret omkring litteratur og har tre omdrejningspunkter: En dybere forståelse af litteraturens egenskaber, litteraturens metadata og sidst men ikke mindst, hvordan man formidler den.

Hvad forsker du primært i?

Jeg har mest forsket i, hvordan man klassificerer og indekserer litteratur, og hvordan man formidler den. For at kunne udstyre litteratur med metadata eller formidle den på den bedst mulige måde er det vigtigt at vide, hvad man har med at gøre, så derfor interesserer jeg mig også for, hvad der egentlig kendetegner de forskellige litteraturtyper. Hermed mener jeg ikke bare skønlitteratur, for jeg har også forsket i det, jeg kalder for faglitterære fortællinger, det vil sige faglitteratur, der er skrevet på en udpræget skønlitterær måde. Det er en ret populær form blandt læserne, men det er også en form, som konventionelle metadata eller traditionel litteraturformidling har svært ved at tackle. 

Faglitterære fortællinger er en rigtig blandingsform, og jeg har somme tider fungeret som konsulent for DBC omkring sådan nogle bøger, netop fordi det kan være meget vanskeligt at klassificere dem som enten fag- eller skønlitteratur. Det er et super spændende område, synes jeg, og der er masser af udviklingsmuligheder både fra en biblioteksfaglig og en informationsvidenskabelig vinkel.

Biblioteksdidaktik – et ændret fokus på brugerne

I den helt nye antologi, Biblioteksdidaktik, har jeg skrevet en artikel om litterære udstillinger i biblioteket. Antologien signalerer et ændret fokus på brugerne. Traditionelt har man ofte tænkt: Hvad ønsker brugerne sig? Eller måske: Hvad kan vi gøre for materialerne i forhold til en mere målrettet formidling? Når vi bruger termen biblioteksdidaktik, så knytter vi begrebet an til læring og en mere undervisningsagtig tilgang.

Min artikel tager udgangspunkt i en række meget ambitiøse udstillinger som for eksempel Det Litterære Udstillingshus på bibliotekerne i Albertslund, Helsingør og på Frederiksberg. Det drejer sig om store udstillinger i stil med udstillinger på museer – og uden fokus på udlån. Der bliver ikke som sådan udstillet litteratur, men fortolkninger af litteratur.

Udstillingerne indgår typisk i mere strukturerede forløb, hvor bibliotekerne samarbejder med folkeskoler, gymnasier, læseklubber mv. Der arrangeres rundvisninger som på et museum, og ofte har biblioteket udarbejdet undervisningsmateriale, så forløbet integreres i undervisningssituationen.

Så føl dig frem, min skeløjede ven

Udstillingerne har til formål at ramme alle folk i biblioteksrummet på en helt ny måde og ændre folks måde at tænke litteratur på. Med en simpel eksponering af tidens bestsellere, kommer man folk i møde og opfylder et brugerønske. Med en udstilling ønsker man, at folk skal lære noget nyt.

Et godt eksempel er Albertslund Bibliotek, der har lavet en udstilling om tiltalen i dansk samtidspoesi med titlen "Vi taler til jer!" Materiale fra tre forskellige digtere eksponeres på en stor væg, på reolgavle og på skærme, på plakater og på toilettet. Det kan være alt muligt materiale, der knytter an til digteren, ikke kun traditionel litteratur. Fx blev indlæg på Asta Olivia Nordenhofs væg på Facebook blæst op i stort format på biblioteket - det giver en helt anden effekt. Og på vinduerne i trappeopgangen på vej op til biblioteket stod der med store bogstaver og tilsyneladende helt umotiveret: "Så føl dig frem, min skeløjede ven". Det er meningen, at de besøgende skal studse over sproget, måske få en æstetisk oplevelse, også selv om de kun skal i Borgerservice.

Hvilke projekter byder fremtiden på?

Jeg skal skrive en artikel om klassifikation af skønlitteratur i historisk perspektiv. I udgangspunktet kan det komme til at handle om alt lige fra de gamle grækere op til moderne litterære sociale medier som Library Thing og Goodreads. Det er en interessant opgave, som jeg ser meget frem til.

Hvad læser du ellers?

Jeg læser både skønlitteratur og faglitterære fortællinger. De sidste kunne fx være skrevet af Tom Buk-Swienty, Lone Frank og Ulrik Langen. Jeg kan nemt anbefale alle tre, men hvis man ikke kender genren og gerne vil give den en chance, så vil jeg foreslå, at man starter med Langens "Tyven", om manden der stjal guldhornene. Hvis man både vil have historiske fakta og æstetik, så venter der en ret vild læseoplevelse.